Hver tiende medarbejder i elitefonde arbejder med kommunikation

Et blik på, hvad der for ti­den er af le­di­ge stil­lin­ger i fonds­sek­to­ren, un­der­stre­ger et bil­le­de af en om­sig­gri­ben­de tendens:

Bi­ku­ben­fon­den sø­ger så­le­des en chef for pu­blic af­fairs og kom­mu­ni­ka­tion på so­ci­a­l­om­rå­det, der skal re­fe­re­re til fon­dens kommunikationschef.

Og Tu­borg­fon­det er på jagt ef­ter en kom­mu­ni­ka­tions­ansvar­lig, som sam­men med den brand- og kre­a­ti­vansvar­li­ge skal løf­te fon­dens kom­mu­ni­ka­tion ’til nye højder’.

Kom­mu­ni­ka­tions- og PA-me­d­ar­bej­de­re har i dén grad gjort de­res ind­t­og i de sto­re dan­ske fon­de og filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger. Iføl­ge en ny un­der­sø­gel­se fra Fun­dats står der kom­mu­ni­ka­tion, PA og lig­nen­de på stil­lings­be­skri­vel­sen hos 106 ud af de i alt 1.050 me­d­ar­bej­de­re i Dan­marks 50 mest ud­de­len­de fonde.

Det er alt­så an­no 2023 cir­ka hver tien­de me­d­ar­bej­der i eli­te­fon­de­ne, der har tit­ler som kom­mu­ni­ka­tions­kon­su­lent, pres­se­me­d­ar­bej­der, So­Me-me­d­ar­bej­der, PA-kon­su­lent el­ler grafiker.

Li­sten, som kan ses i fuld læng­de i bun­den af den­ne ar­ti­kel, top­pes af Dan­marks stør­ste er­hvervs­dri­ven­de fond No­vo Nor­disk Fon­den med 17 me­d­ar­bej­de­re. Men og­så Le­go Fon­den og Re­al­da­nia har et to­cif­ret an­tal an­sat­te med an­svar for ek­sem­pel­vis hjem­mesi­de, nyheds­bre­ve, pres­se, so­ci­a­le me­di­er og pu­blic affairs.

I den mod­sat­te en­de af li­sten fin­der vi knap en tred­je­del af fon­de­ne, som ik­ke har så me­get som én me­d­ar­bej­der de­di­ke­ret til den­ne ty­pe af opgaver.

”Ekstremt få” kommunikationsmedarbejdere

De 17 me­d­ar­bej­de­re i No­vo Nor­disk Fon­dens Cor­pora­te Af­fairs-af­de­ling skal ses i for­hold til 181 me­d­ar­bej­de­re i alt i fon­den og sam­let set 350 me­d­ar­bej­de­re, hvis man med­reg­ner No­vo Hol­dings, som de 17 kom­mu­ni­ka­tions- og PA-folk og­så servicerer.

Iføl­ge che­fen for Cor­pora­te Af­fairs-af­de­lin­gen, Se­ni­or Vi­ce Presi­dent og kom­mu­ni­ka­tions­chef St­ef­fen Pi­e­ri­ni Lü­ders, er 17 på in­gen må­de et højt antal.

”Jeg vil sna­re­re si­ge, at vi er ek­stremt få, der ar­bej­der med kom­mu­ni­ka­tion og PA i No­vo Nor­disk Fon­den. Sam­men­lig­ner man de 17 me­d­ar­bej­de­re i Cor­pora­te Af­fairs-af­de­lin­gen med ek­sem­pel­vis Wel­lco­me Trust i Eng­land og Bill & Me­lin­da Ga­tes Fo­un­da­tion i USA er vi nær­mest hyste­risk få. I Wel­lco­me Trust, der ud­de­ler no­gen­lun­de det sam­me som os, ar­bej­der cir­ka 200 ud af de i alt 800-900 me­d­ar­bej­de­re med kom­mu­ni­ka­tion, PA, Re­gu­la­tory Af­fairs og det di­gi­ta­le om­rå­de, og i Ga­tes Fo­un­da­tion sid­der der ale­ne i ho­ved­kon­to­ret i Se­att­le cir­ka 250 re­ne kom­mu­ni­ka­tions­folk,” si­ger St­ef­fen Pi­e­ri­ni Lüders.

Jeg vil sna­re­re si­ge, at vi er ek­stremt få, der ar­bej­der med kom­mu­ni­ka­tion og PA i No­vo Nor­disk Fonden

St­ef­fen Pi­e­ri­ni Lü­ders – Se­ni­or Vi­ce Presi­dent og kom­mu­ni­ka­tions­chef, No­vo Nor­disk Fonden

Som Fun­dats har be­skre­vet i fle­re ar­tik­ler og se­ne­st i sid­ste uge, har No­vo Nor­disk Fon­den et sti­gen­de filan­tro­pisk fo­kus uden­for Dan­marks græn­ser. Det be­ty­der sam­ti­dig, at St­ef­fen Pi­e­ri­ni Lü­ders’ me­d­ar­bej­de­re har øj­ne­ne ret­tet mod an­det og me­re end at kom­mu­ni­ke­re til danskerne.

”No­vo Nor­disk Fon­den ar­bej­der me­re og me­re in­ter­na­tio­nalt, og min af­de­ling er me­get in­vol­ve­ret i de sam­ar­bej­der og pro­jek­ter, vi la­ver med an­dre fon­de som for ek­sem­pel Wel­lco­me Trust og Ga­tes Fo­un­da­tion. Det sam­me gæl­der al­le de sam­ar­bej­der, vi har med in­ter­na­tio­na­le or­ga­ni­sa­tio­ner som WHO, OECD og FN. Vi va­re­ta­ger og­så al­le op­ga­ver for vo­res in­ve­ste­rings­sel­skab, No­vo Hol­dings, hvor vi er me­de­je­re af cir­ka 150 virk­som­he­der og fo­re­ta­ger 60-80 transak­tio­ner år­ligt. Der­til kom­mer cir­ka 1.600 ak­ti­ve grants og cir­ka 250-300 nyhe­der om året,” si­ger kommunikationschefen.

”Hver gang, vi fra fon­dens si­de la­ver nye op­slag, for ek­sem­pel åb­ne kon­kur­ren­cer, skal vi kom­mu­ni­ka­tions­mæs­sigt sik­re at de kom­mer ud til de rig­ti­ge mil­jø­er, of­te og­så in­ter­na­tio­nalt, for at sik­re, vi får de mest kva­li­fi­ce­re­de an­søg­nin­ger. Det ta­ger me­get af vo­res tid,” til­fø­jer St­ef­fen Pi­e­ri­ni Lüders.

Vil påvirke meningsdannere

Han un­der­stre­ger, at det har me­get høj pri­o­ri­tet, at om­ver­de­nen skal ha­ve det størst mu­li­ge kend­skab til No­vo Nor­disk Fon­dens pro­jek­ter og samarbejder.

”For ek­sem­pel er der i vo­res ar­bej­de med an­ti­bi­o­ti­ka­re­sti­sens og grøn om­stil­ling en vig­tig di­men­sion, der hand­ler om sam­fund­s­kon­trak­ten og om at væ­re med til at på­vir­ke me­nings­dan­nel­sen. Et par mil­li­o­ner men­ne­sker dør hvert år på grund af an­ti­bi­o­ti­ka­re­si­stens, og det tal kom­mer til at sti­ge vold­somt – der­for er det på det­te om­rå­de ek­stremt vig­tigt for os ik­ke kun at for­ske og ud­de­le, men og­så at sik­re for­stå­el­se for, hvor­dan vi kan ud­vik­le ny an­ti­bi­o­ti­ka, og hvad der sker i land­bru­get og ho­spi­tals­sek­to­ren,” si­ger St­ef­fen Pi­e­ri­ni Lüders.

I år ud­vi­der jeg med to me­d­ar­bej­de­re, men der er ik­ke sat tal på, hvor man­ge vi fremad­ret­tet skal være

St­ef­fen Pi­e­ri­ni Lü­ders – Se­ni­or Vi­ce Presi­dent og kom­mu­ni­ka­tions­chef, No­vo Nor­disk Fonden

Når No­vo Nor­disk Fon­dens kom­mu­ni­ka­tions­chef kig­ger i krystal­kug­len, er han ik­ke i tvivl om, at kom­mu­ni­ka­tion frem­over kom­mer til at bli­ve en sta­dig vig­ti­ge­re del af ar­bej­det i ma­sto­dont­fon­den, som sti­ler mod i 2030 at ud­de­le 10 mil­li­ar­der kro­ner år­ligt.

”I takt med, at vo­res år­li­ge ud­de­lin­ger sti­ger, vok­ser be­ho­vet for kom­mu­ni­ka­tion i No­vo Nor­disk Fon­den. I år ud­vi­der jeg med to me­d­ar­bej­de­re, men der er ik­ke sat tal på, hvor man­ge vi fremad­ret­tet skal væ­re,” si­ger St­ef­fen Pi­e­ri­ni Lüders

Transparens kræver faglighed

Den filan­tro­pi­ske for­e­ning Re­al­da­nia har med 12 kom­mu­ni­ka­tions- og PA-me­d­ar­bej­de­re det næst­hø­je­ste an­tal blandt de 50 mest ud­de­len­de fon­de og foreninger.

Iføl­ge Re­al­da­ni­as ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør Jes­per Ny­gård er der fle­re grun­de til, at kom­mu­ni­ka­tion pri­o­ri­te­res højt i Realdania.

”Et af Re­al­da­ni­as tre over­ord­ne­de for­e­nings­mål hand­ler om at frem­me ny vi­den og in­nova­tion. Det for­plig­ter i for­hold til at de­le den vi­den og de er­fa­rin­ger, vi får med ind­sat­ser­ne. Vi lø­ser en stor del af op­ga­ver­ne in-hou­se, og man­ge af vo­res kom­mu­ni­ka­tions­me­d­ar­bej­de­re bi­dra­ger til at for­stær­ke den filan­tro­pi­ske ef­fekt af vo­res ind­sat­ser. Dét at få spredt vi­den, er­fa­rin­ger og go­de ek­semp­ler rundt til bå­de re­le­van­te fag­grup­per og me­re bredt i be­folk­nin­gen er et be­vidst valg. Det er en ak­tiv del af vo­res filan­tro­pi­ske ind­sats, hvor vi har som mål, at de go­de ek­semp­ler og løs­nin­ger skal spre­de sig som rin­ge i van­det. Det bi­dra­ger kom­mu­ni­ka­tio­nen til,” si­ger Jes­per Nygård.

Som ek­semp­ler på Re­al­da­ni­as kom­mu­ni­ka­ti­ve ind­sat­ser næv­ner han nyhe­der fra pro­jek­ter, pu­bli­ka­tio­ner, fag­li­ge ar­ran­ge­men­ter og del­ta­gel­se i den of­fent­li­ge debat.

Det er en ak­tiv del af vo­res filan­tro­pi­ske ind­sats, hvor vi har som mål, at de go­de ek­semp­ler og løs­nin­ger skal spre­de sig som rin­ge i vandet

Jes­per Ny­gård – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Realdania

Jes­per Ny­gård un­der­stre­ger, at der sam­ti­dig bli­ver lagt stor vægt på trans­pa­rens i for­hold til al­le aktiviteter.

”Det kræ­ver fag­lig­hed og me­d­ar­bej­de­re, der kan kom­mu­ni­ke­re til om­ver­de­nen om, hvad vi fo­re­ta­ger os. Re­al­da­nia er jo en for­e­ning, der for­val­ter en for­mue skabt af dan­ske ejen­dom­se­je­re, og det stil­ler i vo­res op­tik nog­le sær­li­ge krav til os om åben­hed og trans­pa­rens. Det be­ty­der for ek­sem­pel, at vi kom­mu­ni­ke­rer grun­digt til om­ver­de­nen om langt de fle­ste af vo­res pro­jek­ter, for­tæl­ler me­get om vo­res in­ve­ste­rin­ger på hjem­mesi­den og selv­føl­ge­lig og­så om det for­e­nings­de­mo­kra­ti, som er vo­res fun­da­ment,” si­ger Jes­per Nygård.

An­tal­let af kom­mu­ni­ka­tions­me­d­ar­bej­de­re i Re­al­da­nia har iføl­ge di­rek­tø­ren ik­ke æn­dret sig væ­sent­ligt de se­ne­re år.

”Og det for­ven­ter jeg hel­ler ik­ke, at det kom­mer til. Jeg sy­nes, vi har ramt et ni­veau, hvor vi kan le­ve op til vo­res am­bi­tio­ner om dels at la­de kom­mu­ni­ka­tion og fag­lig for­mid­ling bi­dra­ge til at ska­be filan­tro­pisk ef­fekt og dels at ud­vi­se den åben­hed og trans­pa­rens, vi bør som for­e­ning,” si­ger Jes­per Nygård.

Ikke nødvendigt med kommunikationsafdeling

I Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond, som i 2021 i alt ud­del­te 138,5 mil­li­o­ner kro­ner, er der ik­ke de­ci­de­re­de kom­mu­ni­ka­tions­me­d­ar­bej­de­re an­sat. Her er kom­mu­ni­ka­tions­ind­sat­sen for­delt mel­lem fle­re ansatte.

”Vi har tre me­d­ar­bej­de­re – to di­rek­tions­as­si­sten­ter og en di­rek­tions­sup­por­ter – som blandt an­det be­skæf­ti­ger sig med op­ga­ver af kom­mu­ni­ka­tiv ka­rak­ter, sup­port af di­rek­tio­nen og sup­port af be­sty­rel­ser. De tre per­so­ners ar­bej­de med kom­mu­ni­ka­tions­mæs­si­ge op­ga­ver sva­rer re­elt til et lil­le år­s­værk,” for­kla­rer ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond Jør­gen Lang.

Især i de min­dre fon­de, som hver­ken har hjem­mesi­der el­ler på an­den vis kom­mu­ni­ke­rer om, hvad de fo­re­ta­ger sig, kan der op­stå myter om, hvad der foregår

Jør­gen Lang – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Aar­hus Uni­ver­si­tets Forskningsfond

Når Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond hver­ken har en kom­mu­ni­ka­tions­af­de­ling el­ler en kom­mu­ni­ka­tions- el­ler pres­se­chef, er år­sa­gen iføl­ge Jør­gen Lang, at fon­den ik­ke er stor nok til at ha­ve et så­dant behov.

”Det, der kom­mu­ni­ke­res om og fra fon­den, går via di­rek­tio­nen, og jeg kan ik­ke se, at vi med det nu­væ­ren­de ni­veau har brug for en pres­se- el­ler kom­mu­ni­ka­tions­chef. Men fremad­ret­tet kan man da godt fo­re­stil­le sig, at kom­mu­ni­ka­tion kom­mer til at fyl­de end­nu me­re,” si­ger Jør­gen Lang.

Han un­der­stre­ger, at forsk­nings­fon­den me­get ger­ne vil for­tæl­le om­ver­de­nen om bå­de ud­de­lin­ger, pro­gram­mer og den er­hvervs­mæs­si­ge del.

”Der var en­gang, hvor man sag­de, at den, der le­ver stil­le, le­ver godt – men den tan­ke­gang hol­der ik­ke me­re. I dag har vi be­hov for at væ­re kom­mu­ni­ka­ti­ve og for­tæl­le om, hvad vi la­ver. Fon­de skal som ud­gangs­punkt væ­re me­re åb­ne, end vi var før i ti­den, så­le­des at der ik­ke op­står myter om, hvad vi fo­re­ta­ger os. Især i de min­dre fon­de, som hver­ken har hjem­mesi­der el­ler på an­den vis kom­mu­ni­ke­rer om, hvad de fo­re­ta­ger sig, kan der op­stå myter om, hvad der fo­re­går. Men det er ik­ke no­get, som vi el­ler – tror jeg – an­dre sto­re fon­de læn­ge­re er ud­sat for,” si­ger Jør­gen Lang.

Oprustning er ikke usandsynlig

Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond er og­så blandt de fon­de, hvor in­gen me­d­ar­bej­de­re i se­kre­ta­ri­a­tet er de­di­ke­ret 100 pro­cent til at ar­bej­de med kom­mu­ni­ka­tion og PA.

Iføl­ge fonds­di­rek­tør Chri­sti­ne Wi­berg-Lyng er det dog ik­ke us­and­syn­ligt, at Lou­is-Han­sen Fon­den in­den­for en over­sku­e­lig frem­tid vil op­ru­ste på det kom­mu­ni­ka­ti­ve felt.

”I Lou­is-Han­sen Fon­den læg­ger vi og­så vægt på god kom­mu­ni­ka­tion, og det er en op­ga­ve, der fyl­der sta­dig me­re og­så for os. En af vo­res pro­jek­t­me­d­ar­bej­de­re har som en væ­sent­lig del af sit an­svars­om­rå­de at va­re­ta­ge kom­mu­ni­ka­tions­op­ga­ver. Vi har hidtil kla­ret os uden de­di­ke­re­de kom­mu­ni­ka­tions­me­d­ar­bej­de­re, men det er ik­ke us­and­syn­ligt, at vi in­den­for de kom­men­de år vil styr­ke det­te om­rå­de yder­li­ge­re,” skri­ver Chri­sti­ne Wi­berg-Lyng i en mail til Fundats.

Chri­sti­ne Wi­berg-Lyng til­fø­jer, at fon­den på ad hoc-ba­sis end­vi­de­re be­nyt­ter ek­ster­ne rådgivere.

Vil opnå maksimal gennemslagskraft

Når Fun­dats’ un­der­sø­gel­se vi­ser, at cir­ka hver tien­de me­d­ar­bej­der i de sto­re fon­des se­kre­ta­ri­a­ter ar­bej­der med kom­mu­ni­ka­tion, PA og lig­nen­de, over­ra­sker det ik­ke St­ef­fen Pi­e­ri­ni Lü­ders fra No­vo Nor­disk Fonden.

Han un­der­stre­ger i den for­bin­del­se som et op­mærk­som­heds­punkt, at der er me­get stor for­skel på, hvor­dan fon­de­ne arbejder.

”Mens nog­le fon­de ud­de­ler be­vil­lin­ger og ik­ke gør me­get an­det end det, er an­dre langt me­re ak­ti­ve i for­hold til en sam­fundsa­gen­da og i for­hold til at ud­tryk­ke hold­nin­ger. Hvis man, som os, væl­ger at ar­bej­de in­den for man­ge sto­re om­rå­der bå­de na­tio­nalt og in­ter­na­tio­nalt, med­fø­rer det en for­plig­tel­se til, at ak­ti­vi­te­ter­ne får den mak­si­ma­le gen­nem­slags­kraft, og det kræ­ver et sti­gen­de an­tal me­d­ar­bej­de­re med kom­mu­ni­ka­tions- og PA-kom­pe­ten­cer,” me­ner St­ef­fen Pi­e­ri­ni Lüders.

Fon­de­ne spil­ler en cen­tral rol­le i sam­funds­ud­vik­lin­gen, og det er vig­tigt, at sam­fun­dets øv­ri­ge ak­tø­rer og be­folk­nin­gen bredt har et ind­blik i vo­res arbejde

Jes­per Ny­gård – For­mand, Fon­de­nes Videnscenter

Jes­per Ny­gård fra Re­al­da­nia, der end­vi­de­re er for­mand for be­sty­rel­sen i Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter, sy­nes med vi­dens­cen­ter­ka­sket­ten på, at re­sul­ta­tet af Fun­dats’ un­der­sø­gel­se vid­ner om sta­dig me­re åben­hed og trans­pa­rens fra stort set al­le i fondssektoren.

”Det, sy­nes jeg, er rig­tig po­si­tivt. Fon­de­ne spil­ler en cen­tral rol­le i sam­funds­ud­vik­lin­gen, og det er vig­tigt, at sam­fun­dets øv­ri­ge ak­tø­rer og be­folk­nin­gen bredt har et ind­blik i vo­res ar­bej­de,” si­ger Jes­per Nygård.

Det er hans ge­ne­rel­le op­le­vel­se, at fon­de­ne ger­ne vil de­le de­res vi­den og er­fa­rin­ger med re­sten af sam­fun­det, sam­ti­dig med at de ge­ne­re­rer me­re og me­re viden.

”Det er alt sam­men godt, for fonds­forsk­ning – for ek­sem­pel The­ory of the Fo­un­da­tion fra Ro­ck­e­fel­ler Philant­hro­py Ad­visors – vi­ser, at net­op filan­tro­pi­ske ak­tø­rer har en sær­lig mu­lig­hed for at de­le vo­res vi­den med al­le som open sour­ce. Det er no­get, som kan væ­re svæ­re­re for en virk­som­hed med kon­kur­ren­ter i mar­ke­det og for­ret­nings­hen­syn. Det hen­syn har fon­de­ne ty­pisk ik­ke, og der­for er det vir­ke­lig po­si­tivt, at de­ling af vi­den fyl­der me­re og me­re. Og det kræ­ver så, at fon­de­ne har fag­lig­hed og me­d­ar­bej­de­re, der kan bi­dra­ge til det­te,” un­der­stre­ger Jes­per Nygård.